Recent DJ Posts

2018-12-08 The following is a description of a very powerful visionary experience during holotropic breath-work.

One sentence title: Travelling as pure child of light from the centre of creation, the beginning of time, over North American bull riding shaman to see what we are saving, culminating in seeing myself as Lucifer, then taking his place so he can go to heaven, falling to earth discarding demonic baggage.

The entry will be written in Danish as I intend to explore it further in therapy.

Jeg starter med at lægge mig godt til rette, jeg ser frem til den her session og er ikke bange, men mærker at jeg næsten bliver høj, måske på grund af den lidt intense dans jeg har givet mig I kast med forinden.

Det første der sker er visuelt. Jeg ser en række tørrede sår hen over min skallede isse, som jeg piller I en smule og som opstår simultant med en række bekymringer omkring Mai, hvilket efterfølges af en række tanker omkring den energi jeg bruger på at bekymre mig hende og hendes foretagener (jeg kan ikke huske om jeg her tænker på at flytte eller om jeg beslutter dette I løbet af den næste dags ceremoni hvor jeg ligger alene I køkkenet).

Det næste element er at jeg oplever – uden at det bliver visuelt – at jeg ligesom bliver løftet op og at himlens porte bliver åbnet for mig, uden at der dog kommer noget ud eller jeg kommer ind el.

Det næste er en længerevarende oplevelse af at se og mærke mig selv som et sammenfoldet barn lavet af lys, som rejser igennem et stjerneløst mørke, hvor lys og mørke er ligeligt fordelt og overlappende, som I både altopslugende og totalt gennemtrængende oven I, men også ved siden af hinanden.
Denne rejse ændrer karakter en smule til at den starter fra galaksens centrum, som også er punktet for begyndelsen af tid og jeg ridder på den forreste bølge af stjerner mod Jorden. Her kommer jeg forbi et vista af en slette I nordamaerika og jeg får fornemmelsen af en bison okse, der muligvis riddes af en shaman. Der er en klar besked om at det er det her livet handler om og at det er det vi forsøger at redde. Samtidig oplever jeg en enorm fornemmelse af at jeg er kommet hertil langvejsfra for at rydde op I min families historik.

Her begynder jeg at ryste ret så kraftigt, samtidig med at jeg skriger og græder et klage-skrig jeg ikke har hørt før. Jeg ser et billede af planeten samtidig og oplever at vi deler smerten og at oprydningen handler om det.

Jeg bruger en del tid på at græde snot og skrige på den måde. I løbet af denne meget emotionelle og kropslige process mærker jeg virkelig også min krop ryste og blive varm.

Da jeg på et tidspunkt sætter mig op, eller rettere forceret ved at en guide blidt har lagt en hånd på mit bryst der har skabt en voldsom reaktion, opdager jeg at lænet fårover har jeg enten fået mine vinger klippet af eller de bliver klippet af mens jeg sidder der. Herefter oplever jeg at jeg kan gro nye vinger, men disse enten af phønix eller fugle karakter og sprede dem ud over rummet.

Det sidste, men måske mest intense scenarie er at jeg igen ser det gyldne barn siddende foran mig, men denne gang med sorte vinger. Jeg ved at det er mig selv jeg ser på, jeg ved det er djævlen. Jeg trækker mig en smule tilbage, men tænker jeg skal nok se på det så beder en bøn til Michael og Jesus om beskyttelse og lader visionen udfolde sig. Jeg bliver til Lucifer, men samtidig sker der det at jeg igen ser himlens porte åbne sig foran mig og jeg ser hvordan Lucifer bliver lukket ind, mens jeg falder bagover med sorte vinger på ryggen – jeg har taget hans plads. Da jeg rammer jorden er det som om vingerne eller noget dæmonisk fortsætter med at falde. Nu ser jeg mig igen som det gyldne barn og at jeg hvis jeg fokuserer 100% ind I kroppen ikke blot har hele jorden og kosmos som legeplads, men flere forskellige dimmensioner også.

Her stopper vissionen.